IQ - spillene
bodyIQ har vundet prisen ” De kloge kvadratmetre ” af Realkredit Danmark. Prisen er vundet på nytænkning og den særlig kreative måde som bodyIQ fremmer læring på i skolerne. Spillet er ligeledes udvalgt til konceptet X-plaine, hvis formål er at øge læring på de danske skoler.

Om bodyIQ spillene
bodyIQ spillet får børnene ind i lærings processen, hvor de tilegner sig viden omkring kroppen og sundhed ved at se, høre, røre og gøre. Med den visuel stærke spilleplade kan børnene se og opleve hvordan kroppen ser ud. Spillepladen er en stor barnekrop applikeret på et vinyltæppe, som man ruller ud foran børnene. Det vækker deres nysgerrighed og de kan røre og bevæge sig hen over figuren og blive fortrolig med kroppen.
Børnene leger læring til sig, ved at følge blodet rundt i kroppen og besvare nogle af de 600 sjove og lærerige spørgsmål der er lavet omkring kroppens anatomi og fysiologi. De vil ligeledes udfordres fysisk – med styrkeøvelser og blive belønnet for at tænke sundt. Svarer børnene rigtigt på et spørgsmål får de et antal år, til sidst tælles årene sammen og den som bliver ældst vinder. Der er 3 svarmuligheder ved hvert spørgsmål, som gør at alle alderstrin kan være med i legen. Ligeledes er spillet tidsmæssigt fleksibelt, da det kan leges i fællesskab eller i grupper samtidig.
Spillet er udviklet af Mette Nør Mønsted som er foredragsholder om krop og kost, sygeplejerske og kommende ernæringsterapeut og mor til 3. Hun udtaler at den bedste måde at børn lærer på er via leg og det at møde børnene i deres verden. Hendes mål med at udvikle spillet er at give alle børn muligheden for at lære hvor fantastisk deres krop er, give dem stor viden om kroppen og lære at tænke sundt.